tirsdag den 4. juli 2017

Forfejlet psykiatri


En kronik i Information.

Min overbos skrig er beviset på en forfejlet psykiatri

Vi lader dem, der lider, bo ude blandt alle de mennesker, der ikke forstår noget af deres smerte og lidelse. Naboer og os i opgangen vil gerne bidrage med noget, der kunne være helende, helbredende og lindrende, men vi fatter intet, og vi får ingen hjælp til at forstå
Link til artikel: : https://www.information.dk/debat/2017/06/overbos-skrig-beviset-paa-forfejlet-psykiatri

lørdag den 17. juni 2017

ER DE UNGE GLEMT ELLER GLEMT


I den Ny forberedende Grunduddannelse

Mens forhandlingerne omkring den nye Forberedende Grunduddannelse går på og måske bliver afsluttet en gang efter sommerferien, så er der en masse unge mennesker og medarbejdere på Produktionsskoler, VUC og andre institutioner der bliver nødt til at holde vejret. De aner ikke hvordan deres fremtidige liv vil blive. De frygter kommunalisering, de håber de unge får en fair chance og får en fundamental grundlæggende uddannelse, der er anerkendt på lige fod med de andre uddannelser, med en ordentlig skoleydelse og en statslig forankring, der ikke belaster kommunerne yderligere, så de igen kommer til at oprette forunderlige afklarende tilbud.
Skoleydelsen
Politikerne argumenterede før jul med, at det var et negativt incitament, at få skoleydelse, at dem der kommer familier med god økonomi jo ikke har brug for det. Politikere overser, at de har udhulet kassedamen, de lavtlønnede og kontanthjælps-modtageres økonomi så voldsomt, at vi nu kan tale om at det er de fattige mennesker i Danmark, der skal skabe håb for deres unge er blevet endnu mere magtesløse. De unge vælger kontanthjælp frem for at gå på f.eks. produktionsskole, det kan bedre betale sig.
Og tillykke – de virker – I har forringet antal af elever og allerede nu har flere medarbejdere mistet deres arbejde.
Bliver den nye Forberedende Grund uddannelse så en fortsættelse af besparelser?
Det skal være undervisningsministeriet og forhandlingspartnerne der styrer, hvad der er bedst for de unge og finansministeriet skal kun bruges til at fortælle hvad det koster og ikke hvad de mener, det må koste. Det er for dyrt for vores samfund, at et finansministerium skal bestemme hvad der er bedst for de unge eller noget andet for den sags skyld. Livets udvikling kan ikke styres fra et regneark, vi har ikke råd til finansministeriets fejltagelser mere.
Man kan formode og forstå, at vores politikere kan føle et vældig pres, for at kunne nå frem til en ordentlig aftale der vil være det bedste for vores unge. Desværre tænker de mere på finansiering end på de unge.
Jeg synes de fra ekspertudvalgets arbejde har fået serveret et udgangspunkt der kan komme til at give god mening for et fremtidigt forberedende forløb, med en afslutning, hvor de unge opnår en kompetence på assistent niveau. Fokus skal være på hvad der er bedst for vores unge, derefter skal der tages hensyn til at Politikerne holder tusindvis af mennesker på pinebænken, mens de venter på, hvad der forekommer at være et økonomisk spil mellem regering, kommuner og forligspartnere. Der er ingen grund til at spekulere i præmieringsordninger, som trappemodeller og så videre, det skal være en regulær uddannelse.
Det er en pligt at få skabt det allerbedste for de unge. Det nytter ikke at man fortsat dyrker et forstokket menneskesyn, hvor man bortdømmer dem der skal bruge mere tid til at blive klar.
Det bør ikke være så svært at gribe en historisk mulighed for at skabe en uddannelse til gavn for de unge der skal bruge mere tid. Det kræver naturligvis, at man anerkender, at det er en uddannelse man skaber og ikke en klientgørende indsats – respekter, at det er en menneskeret at være søgende og famlende i sit valg af muligheder, når man er ung

Lyt til Ekspertudvalget.
Kommunerne skal ikke drive uddannelser efter folkeskolen, de skal sørge for en god vejledning, som de i forvejen har gode erfaringer med, de skal hjælpe de unge til ligeværdige muligheder.
På den måde skaber man det naturlige valg. Skal man på gymnasiet, erhvervsskolen eller har man brug for en forberedende grunduddannelse til at undersøge sine muligheder ud fra. Det bliver enkle og naturlige valg.
Lad produktionsskolerne være platform for den nye Forberedende Grunduddannelse uddannelse. De har platformen til det og det kan gøres på en forsvarlig og økonomisk fornuftig måde.
Sørg for at to år er er minimumstid, til at opnå et kompetenceniveau, som faglig assistent, er mulig.
Sørg for det er en individuel baseret uddannelse forankret i et fællesskab.
Det skal være en ligestillet statsfinansieret uddannelse på linje med erhvervsskoler og gymnasier.
Der skal være individuel fokus på den enkelte elevs kvaliteter. Vi taler om hvad de unge kan og vi taler ikke om hvad de ikke kan, det er ikke så interessant.
Der skal være en anstændig skoleydelse for dem under og over 18 år. Rul den tåbelige besparelse fra efteråret tilbage.
Medarbejderne skal sikres en kompetenceudvikling.
Det må ikke blive mastodont institutioner. Det giver fornuft, at bygge det nye på det vi allerede har gode resultater med. Det er evt. muligt at lægge nogle produktionsskoler sammen i tilbuddet.
De tre platforme i oplægget er værd at arbejde ud fra.
Der skat være en taxameterordning der er anstændigt
Få nu fjernet det tåbelige omprioriteringsbidrag på 2 %, der skal skabe større effektivitet. Kvalitet i en uddannelse handler ikke om at presse normeringerne op og op.
Finansministeriet vil, som altid spørge, hvor vil I få pengene fra?  og svaret er enkelt – det får vi ved at skabe en anstændig fremtid for vores unge, der kommer til at tjene det hele ind og mere til, på det arbejde de bliver kvalificeret til fordi vi har bygget vores uddannelsessystem for alle på tillid.
Det koster penge at tjene penge.
Vi ser frem til at få en fornuftig afklaring så hurtigt som muligt.
Alle involverede mennesker er klar til at omstille sig til en ny og spændende fremtid til gavn for de unge.


fredag den 9. juni 2017

VUC lederne har ret !!!

VUC lederne har ret i, at der er brug for et differentieret tilbud til de unge. Tanken om ’one size fits all’ er en utopi uden hold i virkeligheden. Der er desuden brug for et individuelt baseret tilbud til de unge, som er uafklarede. Netop Ekspertudvalgets inspiration fra Produktionsskolerne tager højde for den mulighed. Det er rigtig, at der er nogle enkelte forsøg i Danmark, hvor VUC og Produktionsskoler arbejder sammen og opnår gode erfaringer, som ville kunne bruges i den videre udvikling af den nye Forberedende Uddannelse.
Den måde VUC lederne ser på de 16 – 17 årige i relation til en fx 23 årig, på må bekymre. Den bygger på en forestilling om, at en 23 årig, der har været arbejdsmand, ser nedsættende på yngre mennesker og omvendt. Hvad sker der så, når der kommer en på 17 eller 19 år og en på 26? Ja, så risikerer man de fungerer i et fællesskab, inspirerer hinanden, knytter venskaber og lærer af hinanden. Har man i øvrigt nogensinde hørt om, at nogen har ødelagt et undervisningsfællesskab kun fordi der er et aldersspænd?
Hvis man, som, VUC taler om, at ”One size fits all” har man ikke forholdt sig til oplægget fra ekspertgruppen. Netop diversiteten i bl.a. aldersspændet giver mening, fordi der er taget hensyn til de individuelle behov, som de enkelte har, ikke nødvendigvis ud fra alder, men ud fra behov.
Det er det fordi de unge har en differentieret problemstilling, og de vil netop vil være til gavn for hinanden i et undervisnings fællesskab. Se bare hvordan det er muligt at arbejde med voksenlærlinge på erhvervsuddannelserne på en konstruktiv måde, i et bredt aldersfællesskab, hvor man inspireres trods det, at man har forskellig livserfaring.
En bred målgruppe giver mening, fordi den er udtryk for et nuanceret menneskesyn. Vi bør i mindre grad bare holde øjnene på, hvad folk har været dårlige til, men mere fokusere på, hvad den enkelte er god til. Ressourcer frem for mangler.  I oplægget er der også forslag om en styrket vejledning, der skal bakke op om dem, der har behov for støtte til deres udvikling - det kan ikke være bedre.
Jeg kan godt forstå, at VUC lederne vil reducere målgruppen, så man ikke mister kunder på VUC. Det går stik imod ideen om, at der skal laves en afklarende uddannelse, hvor det er muligt at gå i op til to år. Hvis man kun behøver 3 eller 6 måneder, er det også muligt i oplægget. Netop kombinationen af almen undervisning og værkstedsundervisning giver i høj grad mulighed for at se hvad folk kan - og fokuserer ikke på, hvad de ikke kan.
Det er ikke bare skrivebordsarbejde; det er for en gangs skyld baseret på nogle mennesker, der har lyttet til, hvad der foregår i virkelighedens verden.
Måske skulle man hellere se på, at det er nødvendigt at rydde op i de mange forskellige kommunale tilbud, der er på området. Disse pop up tilbud skaber en unødvendig og forvirrende konkurrence. Heller ikke ekspertgruppen har fokus på disse knopskydninger og hvordan alle disse tilbud bliver finansieret i kommuner og regioner.
Problemet med alt for mange forskellige tilbud er langt større end aldersspændet.
Det gælder om at se kvaliteten i at støtte hinanden på tværs af alder. Man skal ikke unødigt forvirre folk med for mange forskellige afklarende tilbud, men fokusere på, at det er en afklarende og forberedende uddannelse, der skal være omdrejningspunkt for afklaring og kvalificering. Den nye forberedende uddannelse peger hovedsageligt mod erhvervsuddannelserne, hvor vi har brug for, at der kommer flere elever, der er parate til uddannelserne, det får de bedre muligheder for i det nye tiltag.

Der er plads nok til det fine arbejde VUC udfører, bl.a. med HF, her kan man jo forestille sig, at der også er unge fra den afklarende uddannelse, der kan komme hen og fortsætte udviklingen. 

onsdag den 7. juni 2017

Er jeg så dansk

DEBATINDLÆG 

Er jeg så dansk?

Danmarks styrke er vores forskellighed. Den national egoistiske fanatisme er så udansk, som noget kan være.
Tegning: Rasmus Sand Høyer
Jeg indrømmer, at jeg synes jeg har svigtet jer, fremtidens generationer, mine børn og børnebørn – jeg burde have råbt vagt i gevær for længe siden – så undskyld.
Måske er der snart nogen af os, der bliver bortdømt som rigtige danskere, fordi der er en stræben efter renhed i nationaliteten.
Undskyld, jeg vågner lidt sent fra tilværelsens ulidelige lethed og min vante tryghed i Danmark. Man kalder min generation for 68'ere.
Privatfoto.
Min opvågnen, som måske dansk, skete af flere omgange som, da jeg hørte og så en politiker, der hedder Henriksen fra Dansk Folkeparti, der sad og sagde til en ung dansk studerende, at han ikke kunne svare på, om han var dansker. Samme parti som i Folketinget får vedtaget udtalelse om danskhed. Det kan være, at  Henriksen slet ikke selv er dansk, hvis han ser tilbage i sin slægt.
Det var ikke så meget, det han sagde. Vi er jo vant til en aggressiv adfærd fra ham og hans lige. Men det var en historie fra min familie, der dukkede op fra min hukommelse. Som alle historier har den fået farve af tiden.
Vi er tilbage først i 1940'erne, Danmark er besat af de tyske nazister. Min farbror var herreekviperingshandler. Han havde lidt sortkrøllet hår og en let krum næse. Han havde sin forretning i Griffenfeldsgade på Nørrebro.
Tyskerne arbejdede sammen med de Danske National Socialister (læs: nazister), der som søsterparti til de tyske nazister, var ivrige for at vise deres loyalitet over for det tyske herrefolk.
En dag dukkede den her lille let kvabset, lyshåret mand op. Han var omkring 40 år gammel. Måske lidt yngre. Han var overbevist om, at min farbror, med det udseende og den forretning, måtte være jøde, altså ikke en rigtig dansker. Han havde tyskerne med sig ind i butikken, hvor de bad min farbror om at bevise, at han ikke var jøde. Han fik en kort periode til at bevise sin danske renhed, at han ikke var besmittet af noget så forfærdeligt som det jødiske blod.
På den tid var det ikke lige så enkelt at fremskaffe beviser på, hvor ens slægt stammede fra. Alle i vores familie fik travlt med at se på kirkebøger, at ringe rundt i landet for at finde de rigtige oplysninger om vores slægt. Alle var naturligvis bekymret for, hvad der kunne ske. Man havde jo hørt sit om deportationer og hvad der var værre på det tidspunkt.

Det lykkedes min farbror at fremskaffe nok til, at han kunne fortælle tyskerne, at vi ikke var af jødisk æt, at der højst kunne være en risiko for, at vi kunne være en 32.del risiko for det, fordi min farmor stammede fra polske indvandrere, der var kommet til Lolland for at arbejde med roer, men at man kun havde mulige historier om ophavet, og da tyskerne jo havde besat Polen, var det svært at skaffe materiale herfra. På den fædrene side vidste man kun, at familien stammede fra en greve på Fyn, der havde haft en affære med en stuepige, det var herfra vi stammede.
Tyskerne stillede sig tilfredse, men den lille lyshårede og kvabsede danske nationalsocialist forsøgte at forfølge det yderligere, indtil tyskerne satte en stopper for ham.
I mellemtiden måtte min farbror vaske sine butiksvinduer rene for de påmalede jødestjerner og finde sig i råb og trusler på gaden.
Resten af familien fik travlt med at skaffe dokumentation på, hvem vi var. Heldigvis blev der ikke brug for så meget mere. Forfølgelsen stoppede. Min del af familien blev ikke angrebet, og det var heldigt, for vi havde vores besvær med at skaffe beviser fra vores mødrene side.
Min oldemor kom til Svendborg fra et eller andet sted i Europa, som flygtning. Der var krig, og derfor måtte man flygte. Hvorfra hun kom, ved vi ikke rigtig Mine søskende mente, at det nok var Italien. Det lød bedst. Jg kom til at sige, at det ligeså godt kunne være, hun var rumænsk roma. Det lød ikke så godt. Pointen er, at vi ikke ved det, og at det er lige meget, for hun kom her og giftede sig med en Møller i Svendborg, og her fra min mødrene verden går, men er jeg så dansk?
Det ser ud til, at min familie er indvandrere fra forskellige steder i Europa. Vi ved ikke helt sikkert hvorfra, fordi der var krig og flygtningestrømme også dengang. Nogle af dem overlevede her i Danmark og blev danske, som tiden gik. Det tror vi, og jeg kan sige:
I Danmark er jeg født
Der har jeg hjemme, herfra min verden går
En af mine venner siger:
Danmark kom jeg til
Der har jeg hjemme, her ra min verden går
Her fandt jeg fred og mulighed for livet.
Tænk, nu hvor nutidens nationalegoister har taget det første skridt mod den rigtige danskhed, tænk på det samme, som dengang – er jeg så dansk? Er Henriksen dansk eller kommer noget af hans slægt fra Sibirien eller Rusland? Er sønderjyderne danske, når de har været en del af Tyskland indtil 1920? Er bornholmerne danske, når de er så tæt på Sverige? Er vestjyderne danske, når der er strandet så mange portugisiske fartøjer der og gjort en del af vores befolkning forbløffende mørkhårede? Er dem der kommer fra De Vestindiske øer danske?  Synes vi, at færingerne eller grønlænderne er danske nok, når vi nu har tvunget dem til os for længe siden? Er der nogen, der er dansk – sådan rigtigt? Og hvad er rigtigt, andet end det vi siger?
De, der siger, at deres slægt er 100 pct. dansk af oprindelse på begge sider af ophavet gennem mange hundrede år, må enten omgås sandheden temmelig alternativt eller også være ramt af slægtens nødvendige fortrængninger og forglemmelser.
Se på vores geografi, og se det logiske i, at vi er et folk, der gennem århundreder er blandet af mennesker af alle mulige og umulige nationaliteter, der er rejst hertil, fordi de skulle handle eller noget andet her i Norden. Det er jo rædselsfuldt at høre på, at vi må forhindre dem af ”ikke vestlig herkomst” at komme her. De har rejst hertil længe før en national egoist kunne trække vejret første gang. De er strandet på vores kyster, de har været besættelsesmagt på Koldinghus, de er flygtet fra Frankrig i Napoleonstiden.
Er man forkert dansker, hvis man er førstegenerationsdansker? Eller kommer af blandet blod med en udlænding, som en af ens forældre blev forelsket i? Har man det forkerte tilhørsforhold hvis man er rejst ud i verden og har tjent vores land og kommer tilbage min sin elskede?
Den danske sang er en ung blond kvinde – jamen, hvad hvis hun er en smuk sort eller sorthåret kvinde, er hun så ikke en dansk sang værd? Den danske sang er en sort smuk kvinde …
Er sagen ikke, at vi alle stammer fra indvandrere fra hele verden, fra England, Frankrig, Spanien, Tyrkiet, Pakistan, Syrien, Somalia og mange andre lande, både af vestlig og ikke vestlig herkomst? Er sandheden ikke, at vi bor her og deler et sprog, deler et demokrati og nogle spilleregler for at leve her? At vi vælger at kalde det for vores land, fordi det er her, vi bor og føler, vi hører til. At vi har ytrings- og religionsfrihed, at vi følger de samme love her?
Vi værdsætter ikke fanatisme af nogen art, hverken religiøst eller politisk, men vi tillader alle at ytre sig, som de vil, bare man ikke truer og opfordrer til vold og død og destruktion af vores samfund.
Danmarks styrke er vores forskellighed. Den national egoistiske fanatisme er så udansk, som noget kan være.

” Tro på dig selv – nogen skal jo”


Den forbedrende Uddannelse bliver til en social/kommunal klientforanstaltning, hvis regeringens forslag går igennem
Regeringens udspil om en ny forberedende uddannelse er på flere måder et godt initiativ, baseret på Ekspertgruppens udspil. ” Man må konstatere der er sket et kollektivt svigt” siger Statsministeren og udspillets slogan bekræfter nærmest, at de unge skal tro på sig selv, underforstået: for ellers er du i kommunens vold, ligesom kontanthjælpsmodtagere, jobsøgende og andre klienter, selv om det er omskrevet til – ”det gør vi”
Dog, hvis man tænker over det, skal man måske lykønske Finansministeriet for atter en gang at ødelægge noget der kunne blive godt og visionært, fordi regnearkene skal bestemme, hvad der er klogt, fordi de kortsigtede økonomiske tanker er i højsædet hos regnedrengene, hvor middelmådighed er en dyd.

DE UNGE I CENTRUM
Vi skal rydde op og forenkle siger regeringen, der er behov for at tænke nyt. Det lyder jo altid tiltalende, hvis politikerne vil det. Det er rigtigt, at der i dag er for mange tilbud, som kommunerne kan spekulere i – og gør det – det er rigtigt der skal være større enkelhed i tilbuddet. Vi nedlægger produktionskoler, AVU, FVU, EGU, KUU og så videre og gør det til en helhed, jamen hurra da. Hvis det så skal være ambitiøst, skal man være i øjenhøjde med de unge, være klar på at se på, at mennesker lærer på forskellige måder, være opsat på, at de kloge hænder møder de kloge hoveder, at se i øjnene, at tingtager tid og at unge mennesker skal have den tid der skal til, for at de får de bedst mulige vilkår at udvikle sig på. Det er nødvendigt at se på, at det er individuelle læremål der skal til for at alle føler sig tilpas i fornyelsen. Det kræver resurser, det er ikke nok med kontaktperson, der skal gode lærere til. I øvrigt er det godt at de findes allerede nu, de skal bare have et kompetenceløft, som der er lagt op til.
Så kunne jo være godt, hvis det vi gør så også er klogt og visionært. Det er netop her man kan sætte sine tvivl, godt nok nævner oplægget, at ” IT forståelse er vigtigt, da de unge skal kunne begå sig i den digitale virkelighed på fremtidens arbejdsmarked” – jamen dog, er det ikke sådan, at der skal styrkes konkrete kompetencer inden for de færdigheder der handler om IT, teknologi og fremtidens arbejdsredskaber på alle områder. Er det ikke sådan, at de nye forberedende uddannelser skal til at se på, hvordan man arbejder med de færdigheder inden for alle områder. Det betyder en voldsom opgradering af underviserne, en styrkelse af konkrete færdigheder i brugen af moderne computerteknologi, at de unge kommer til at møde voksne der kan inspirere dem til at arbejde med det. Så er det måske værd at tænke over, at de unge op-vokser om kranset af moderne teknologi, at de har flere kompetencer end de selv aner og at de skal lære at opdage det.

KOMMUNAL STYRING
Under statens kontrol

Det er en rigtig god idé at vejledningen bliver forankret i kommunerne, godt at slå ungvejledninger på jobcentre og ungindsats i kommunerne sammen med Ungdommens Undandelsesvejledning og på den måde få en samlet indsats der kan være til gavn for de unge. Det er godt at kunne forankre vejleder, kontaktpersoner i en enhed og få fjernet de overflødige indsatser.
Det er en god tanke at skifte 95% målsætningen ud med en erkendelse af, at der skal være plads til alle og muligheder på flere planer for alle. Det er en god ide at få ryddet ud i det rod af tilbud der er i dag, det er så vigtigt at der også bliver sat en stopper for, at kommunerne har muligheden for at spekulere økonomisk i de unges fremtid.
Det er vigtigt, at den nye Forberedende Grunduddannelse bliver ligestillet med andre uddannelser og bliver en del af statens tilbud, så det ikke bliver de enkelte kommuner der skal slås med økonomi til børnehaver, asfalt, folkeskoler og så ungdomsuddannelser -.
Den nye uddannelse skal være en rigtig uddannelse, en vej hvor unge kan se sig selv på lige fod med de andre valg der er mulige i vores uddannelsessystem, en vej der fører videre frem, en uddannelse hvor man kan stoppe på et assistentniveau med basiskompetencer, se på mulighederne for job og så senere fortsætte uddannelsen på et nyt plan. En virkelig ambitiøs fremadskuende vej for de unge, med de unge i centrum.

De unge fortjener at blive behandlet ordentligt, at blive set som hele mennesker, der bare har brug for at gå en anden vej, en vej hvor man kan få afprøvet sine kloge hænder, sine anderledes ideer og sine kreative talenter for at finde det rigtige spor i livet. De unge skal ikke starte uddannelses livet med at være klientgjort og fastlåst i kommunerne, hvor de bliver bundet til der hvor de er og hvor det frie uddannelses valg ikke bliver håndhævet på lige fod med andre unge der skal i uddannelse.
Derfor skal den nye Forbedrende uddannelse være på lige fod med et valg til erhvervsskoler eller gymnasier og ikke blive en kommunal parkering, hvor man igen har tænkt på de unge som svage.
De halvtreds tusinde man taler om er ganske almindelige mennesker der har brug for en anden vej til et godt liv end de fleste.

Kommunerne skal styrke vejledningen, styrke forberedelse af alle de unge der kommer fra folkeskolen og sørge for at de alle sammen kommer på det rette spor.

SPAREPLAN OG SKOLEYDELSEN
Udspillet er endt i en mere eller mindre synlig spareplan. Vi beholder de 2 procent omprioriteringsbedrag, vi flytter rundt på midlerne i institutionerne og værst af alt vi fjerner skoleydelsen for de unge under 18 år.
Så bliver det stadig sådan, at det som altid, bedre vil kunne betale sig for kommunerne, at sende dem på erhvervsskole, på gymnasiet eller HF, her er de ude af den kommunale kasse, på den måde er fornyelsen så, hen til kommoden og tilbavs igen. Nej alle unge skal videre i uddannelse og dem der skal på den forberedende, så fjerner man den økonomiske spekulation.
I efteråret mere end halverede man skoleydelsen for de unge under 18 år og for de hjemmeboende over 18 år på Produktionsskolerne og skabte nogle vanskeligheder for de svageste familier. Det førte til protest og demonstrationer på Christiansborg. Unge kom fra hele landet, for at råbe vores politikere op, nogle holdt taler andre sagde – vi gjorde hvad vi kunne og fik da reddet halvdelen af jeres ydelse. Nu tager man så det sidste fra dem, det de troede trods alt var tilbage, det sidste incitament til at lære at gå på arbejde, det sidste håb om værdighed, den mulighed der trods alt var for at kunne betale en busbillet. Det skal kunne betale sig at arbejde og det bør være sådan, at det også skal kunne betale sig at lære at arbejde. Politikerne argumenterede før jul med, at det var et negativt incitament at få skoleydelse, at dem der kommer familier med god økonomi jo ikke har brug for det. Disse politikere overser, at de har udhulet kassedamen, de lavtlønnede og kontanthjælpsmodtageres økonomi så voldsomt, at vi nu kan tale om fattige mennesker i Danmark, der skal skabe håb for deres unge. Skoleydelsen for dem over 18 år bliver heller ikke en ligestilling med SU, husk på her arbejder vi med dem vi kalder for de svageste grupper, dem der i forvejen ligger ned, på grund af svag økonomi, kontanthjælpsloft, så er der ingen grund til andet end at give dem lidt dårligere vilkår end alle andre unge. Så er det jo et rigtigt billigt og nærmest uforskammet tilbud, at sige dine forældre mister ikke noget ved at du arbejder.

ENSARTET TILBUD PÅ ALLE UDDANNELSER – FORDI – VI TROR PÅ ALLE UNGE


målgruppe diskussion

VUC lederne har ret i, at der er brug for et differentieret tilbud til de unge. Tanken om ’One size fits All’ er en utopi uden hold i virkeligheden. Der er desuden brug for et individuelt baseret tilbud til de unge, som er uafklarede. Netop Ekspertudvalgets inspiration fra Produktionskolerne tager højde for den mulighed. Det er rigtig, at der er nogle enkelte forsøg i Danmark, hvor VUC og Produktionskoler arbejder sammen og opnår gode erfaringer, som ville kunne bruges i den videre udvikling af den nye Forberedende Uddannelse.
Den måde VUC lederne ser på de 16 – 17 årige i relation til en fx 23 årig, på må bekymre. Den bygger på en forestilling om, at en 23 årig, der har været arbejdsmand, ser nedsættende på yngre mennesker og omvendt. Hvad sker der så, når der kommer en på 17 eller 19 år og en på 26? Ja, så risikerer man de fungerer i et fællesskab, inspirerer hinanden, knytter venskaber og lærer af hinanden. Har man i øvrigt nogensinde hørt om, at nogen har ødelagt et undervisningfællesskab kun fordi der er et alderspænd?
Hvis man, som, VUC taler om, at ”One size fits All” har man ikke forholdt sig til oplægget fra ekspertgruppen. Netop diversiteten i bl.a. alderspændet giver mening, fordi der er taget hensyn til de individuelle behov, som de enkelte har, ikke nødvendigvis ud fra alder, men ud fra behov.
Det er det fordi de unge har en differentieret problemstilling, og de vil netop vil være til gavn for hinanden i et undervisnings fællesskab. Se bare hvordan det er muligt at arbejde med voksenlærlinge på erhvervs uddannelserne på en konstruktiv måde, i et bredt alderfællesskab, hvor man inspireres trods det, at man har forskellig livserfaring.
En bred målgruppe giver mening, fordi den er udtryk for et nuanceret menneskesyn. Vi bør i mindre grad bare holde øjnene på, hvad folk har været dårlige til, men mere fokusere på, hvad den enkelte er god til. Ressourcer frem for mangler.  I oplægget er der også forslag om en styrket vejledning, der skal bakke op om dem, der har behov for støtte til deres udvikling - det kan ikke være bedre.
Jeg kan godt forstå, at VUC lederne vil reducere målgruppen, så man ikke mister kunder på VUC. Det går stik imod ideen om, at der skal laves en afklarende uddannelse, hvor det er muligt at gå i op til to år. Hvis man kun behøver 3 eller 6 måneder, er det også muligt i oplægget. Netop kombinationen af almen undervisning og værkstedsundrevisning giver i høj grad mulighed for at se hvad folk kan - og fokuserer ikke på, hvad de ikke kan.
Det er ikke bare skrivebords-arbejde; det er for en gangs skyld baseret på nogle mennesker, der har lyttet til, hvad der foregår i virkelighedens verden.
Måske skulle man hellere se på, at det er nødvendigt at rydde op i de mange forskellige kommunale tilbud, der er på området. Disse pop up tilbud skaber en unødvendig og forvirrende konkurrence. Heller ikke ekspertgruppen har fokus på disse knopskydninger og hvordan alle disse tilbud bliver finansieret i kommuner og regioner.
Problemet med alt for mange forskellige tilbud er langt større end alderspændet.
Det gælder om at se kvaliteten i at støtte hinanden på tværs af alder. Man skal ikke unødigt forvirre folk med for mange forskellige afklarende tilbud, men fokusere på, at det er en afklarende og forberedende uddannelse, der skal være omdrejningspunkt for afklaring og kvalificering. Den nye forberedende uddannelse peger hovedsageligt mod erhvervsiddannelserne, hvor vi har brug for, at der kommer flere elever, der er parate til uddannelserne, det får de bedre muligheder for i det nye tiltag.

Der er plads nok til det fine arbejde VUC udfører, bl.a. med HF, her kan man jo forestille sig, at der også er unge fra den afklarende uddannelse, der kan komme hen og fortsætte udviklingen. 

ILDSJÆLE STYRER FOR VILDT – STATSMINISTER

Det er altid godt når man kan blive inspireret til at se løsninger på en udfordring klart. Netop Statsministerens kronik i Politiken omkring en forfejlet uddannelsespolitik viser vejen frem for den Forberedende Grunduddannelse.
Lidt nedladende siger Statsministeren, at det ”måske er meget godt, at en ildsjæl kører en produktionsskole, men det er jo ikke godt nok” i sin kronik om forfejlet ungdomsuddannelse.
Det er interessant, at man pludselig ser på Ildsjæle som noget amatøragtigt; nogle mennesker, der ikke gør det godt nok. Danmarks vækst er skabt af ildsjæle, folk der har brændt for de ideer og tanker de har. Lego, Vestas, Danfoss, Grundfos, A.P. Møller og tusinder flere har knoklet og stadig knokler for at skabe og udvikle det Danmark vi lever i. Den pædagogiske forandring for frie skoler i Danmark er skabt af Grundtvig, Kold og glem ikke at folkeskolen, som vi skælder ud på, er bygget op af ildsjæle, der vil mennesker det godt. Det er måske menneskesynet den er gal med, når man nedgør ildsjæle.
Nu forhandler man, blandt så mange andre emner om regeringens udspil til den Forberedende Grunduddannelse, et oplæg hvor man har udvandet et glimrende oplæg fra en ekspertgruppe og kommet med noget rod.
Hvorfor postulere, at man tror på de unge og vil gi dem en ligeværdig chance, for derefter - når der skal handles - at plukke de rosiner ud af kagen, der passer i den finansministerielle dagsorden - uden hensyn til helheden i anbefalingerne fra ekspertgruppen, som netop er afgørende for at skabe noget, der reelt forbedrer tilbuddet? Sådan går det når man lader uddannelsespolitik styre af et Finansministerium, der ikke ved noget som helst om, hvad der er professionelt pædagogisk arbejde, det er i al fald ikke New Public Management og regneark. Der er en klar fornemmelse af, at finansministeriet har en repræsentant siddende med ved bordet, med sit regneark, ved alle afgørende forhandlinger.
Det er klart, at der skal sættes fokus på, at det her udspil skal kunne udmønte sig i noget, der er godt for de unge. En helt ny uddannelsesvej, der på lige fod med de andre tilbud, erhvervsskolerne, gymnasiet, kan give de unge en reel mulighed for at komme videre i livet. Politikerne på Christiansborg har nu en mulighed for at skabe et nyt, sammenhængende tilbud for de unge, der skal bruge mere tid. En forudsætning for at dette lykkes, er, at man ser ekspertgruppens anbefalinger som en helhed, hvor de enkelte elementer understøtter hinanden. 
En god tanke til regnearksholderen kunne være at se i øjnene, at det er ildsjælene der igennem 30-40 år har bygget de bærende og solide platforme rundt om i Danmark, der danner fundamentet for den nye Forberedende Grunduddannelse. Det er både naturligt, fornuftigt og økonomisk ansvarligt at tage udgangspunkt i de velfungerende produktionsskoler, der findes i dag. 
Det er fornuftig reformpolitik at videreudvikle det, der har vist sit værd. Man kommer langt ved at rydde uhensigtsmæssige hindringer af vejen og udnytte de bygninger der i dag er til rådighed og evt. udvide dem, hvor der er behov. Udvikle almenundervisninger yderligere og få integreret de dele fra VUC der skal til. Den modulopdelte struktur i den nye uddannelse hjælper måske på overskueligheden, men tilgodeser næppe den enkelte unges behov. Også her er det værd at tænke sig om en ekstra gang.

Kommunerne er det sted, hvor det er naturligt at lægge ansvaret for vejledningen af de unge. Også her er det ildsjælene, der gør en forskel til gavn for de unge, som vores statsminister vil hjælpe. Man fristes til at spørge: hvad er tilbage, når ildsjælene er gået? Nu har vi så chancen for at skabe et nyt – og forhåbentligt - bedre fundament for de unge, med den rigtige vejledning og de gode støttemuligheder, som kommunerne har til rådighed. Væk med hurtige fix og utallige forløb af 20 uger på VUC, der løber op i flere år, med et stort fravær, år der ikke fører den unge videre i livet.

Det er nu muligheden for at skabe en god, statslig finansieret ungdomsuddannelse, Den Forberedende Grunduddannelse, er der. Det er nu, at muligheden for at skabe en ligeværdig vej for de unge, der har brug for mere tid til personlig udvikling og valg af uddannelse er til stede. Denne mulighed må ikke gå til spilde ved en rigid styring fra Finansministeriet, der alt for længe har fået lov at brede sig i alle fagministerier. Det er på tide at behjertede politikere tør trække en grænse. Det seneste af en lang række rædselsfulde resultater af denne uskik er den sølle tilstand SKAT befinder sig i, efter en årelang styring fra netop dette mest magtfulde af alle ministerier. Blottet for ildsjæle, befolket alene med kolde regneark uden forståelse for de sager, de ukvalificeret blander sig i.

Ildsjælene er der endnu, og de er klare til fortsat forandring og udvikling. To egenskaber, der til alle tider har kendetegnet den sande ildsjæl. Hvis politikerne tør sætte sagkundskab foran misforstået og fejlbehæftet managementtænkning, kan vi sammen skabe noget, der kan få de unge til at tro på sig selv.